Politiet neddrosler eftersøgning af forsvundne 21-årig


Søndag morgen var en båd med dykkere ude for at lede i Storåen, som løber gennem Holstebros bymidte.


Midt- og Vestjyllands Politi har fortsat ikke fundet 21-årige Jonas Hedegaard Hansen, der har været forsvundet siden natten til fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet oplyser mandag aften, at indsatsen neddrosles, mens efterforskningen fortsætter.

Jonas Hedegaard Hansen blev sidst set natten til fredag klokken 02.30, hvor han var i byen med nogle kammerater.

LÆS OGSÅ: Intet resultat af stor eftersøgning af 21-årig
Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at alle henvendelser i sagen fortsat vil blive fulgt op.

Søndag morgen var en båd med dykkere ude for at lede i Storåen, som løber gennem Holstebros bymidte.

LÆS OGSÅ: 21-årig mand savnes efter bytur i Holstebro
Tidligere har også en helikopter fra Karup deltaget i eftersøgningen, men det er nu ophørt, fortalte vagtchef Lars Even til Ritzau tidligere mandag.

Politiet har blandt andet stillet med hundepatruljer, mens også frivillige har deltaget i eftersøgningen på Jonas Hedegaard Hansen.

Jonas Hedegaard Hansen er 170 centimeter høj, har muskuløs overkrop, lyst hår, høje tindinger og fuldskæg.

LÆS OGSÅ: Dykkere leder efter 21-årig i Holstebro
Ved sin forsvinden var han iført en mørkeblå såkaldt “Captain America” t-shirt, sort skjorte, sort læderjakke og mørk jeans. Hans telefon er slukket.

/ritzau/