Den 26-årig kvinde erkendte på Facebook at hun havde gjort noget dumt. Hun undskyldte samtidig familie og venner for hendes handling.
En kvinde er for anden gang kendt skyldig i drab ved at have overfaldet sin ekskæreste i Fensmark ved Næstved med en kniv.
Østre Landsret har fredag idømt Janne Sørensen fængsel i 12 år for forbrydelsen, som skete sent på aftenen 2. december 2013.
Offeret havde netop fået fri fra sin arbejdsplads på Ardagh Glass Holmegaard, da han blev ramt i hjertet af et knivstik.
Sammen med en veninde sad Janne Sørensen i det 26-årige offers bil på parkeringspladsen og ventede på, at han forlod jobbet.
Under sagen har den 27-årige kvinde sagt, at det var uheld, at hun ramte ham i hjertet.
Umiddelbart før overfaldet havde hun skrevet en sms til en veninde: “Måske dræber jeg ham – hvem ved?”
Få dage forinden havde manden sagt til hende, at han ville forlade hende.
Den 26-årig kvinde erkendte på Facebook at hun havde gjort noget dumt. Hun undskyldte samtidig familie og venner for hendes handling.
Jeg skal i fængsel for muligvis drabsforsøg, jeg vil godt sige undskyld til min familie og venner. Ses, skrev den unge kvinde på Facebook.
Tidligere har også et nævningeting ved Retten i Næstved vurderet, at hun var skyldig i manddrab. I september sidste år kom retten frem til samme straf – altså fængsel i 12 år.
Denne dom havde hun anket til landsretten.
/ritzau/