Viborg-mappen: Politiet har opgivet at finde bagmændene


Modelfoto.


Politiet har opgivet at finde ophavsmændene til Viborg-mappen – nøgenbilleder af unge skolepiger samlet i en mappe, som deles på nettet mod pigernes vilje.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– På billederne i Viborg-mappen har de unge piger typisk stået foran et spejl iført undertøj eller helt nøgne i en udfordrende stilling. De har jo taget de her billeder, fordi de godt ville se lækre ud over for nogle, men det har aldrig været meningen, at det skulle offentliggøres, siger politiassistent Erik Hykkelberg fra Midt- og Vestjyllands Politi til dr.dk.

Ifølge politiet er der nøgenbilleder af piger helt ned til 13 år, og pigernes navne er ofte tilføjet billederne. I den første udgave af mappen, som politiet kender til, var der 800-900 billeder.

LÆS OGSÅ: Nøgen-chok: Digital mappe med nøgne Viborg-piger i omløb
Det er ulovlig og strafbart at dele billederne, men uagtet dette er det nærmest umuligt at sætte en stopper for spredningen. Hver gang politiet får lukket mappen et sted, så dukker den op et nyt sted.

Det vides ikke, hvem de oprindelige bagmænd bag Viborg-mappen er, og politiet har opgivet at finde dem.