Dødsbrand: Mand omkommet under brand i lejlighed


Brandstedet i Randers tirsdag morgen.


En mand er omkommet under en brand i en etageejendom i Randers. Røgdykkere fandt manden livløs i stuen i en lejlighed på anden sal.

Branden opstod tidlig tirsdag morgen på P. Knudsensvej i Randers. Den omkomne er en 70-årig mand, der boede i lejligheden.

LÆS OGSÅ: Brand i etageejendom: Person i livsfare
– Branden er opstået inde i soveværelset, og det er udbrændt. Det tyder på, at det er stearinlys, der har startet branden. Manden er så formentlig er død af røgforgiftning. Der har været stor varme i soveværelset og vinduerne er sprængt, så det tyder på, at han ikke har været klar over, at der var brand, før det var for sent, siger Politikommissær Helle Fly Edelbo fra Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.