Drengene blev trukket op på en scene ved en morgensamling, hvor de blev afklædt og iført sorte plastiksække. Det har været fremme, at skolelederen skulle have talt om at klippe drengenes tissemænd af. Arkivfoto
Fyns Politi sigter skoleleder Anders Storebjerg for blufærdighedskrænkelse i den såkaldte nissehuesag.
Sagen drejer sig om to skoledrenge fra de mindre klasser på Strandmølleskolen i Assens, der angiveligt som straf blev tvunget til at afklæde sig foran skolens øvrige elever.
At der nu rejses sigtelse i sagen, betyder med andre ord, at politiets mistanke om, at skolelederen har forbrudt sig mod straffelovens paragraf om blufærdighedskrænkelse, har et vist belæg.
– Politiet er forpligtet til at rejse en sigtelse, når mistanken har en vis styrke. Sigtelsen er en beskrivelse af, hvad sagen handler om på nuværende tidspunkt, og den kan senere blive udvidet eller indskrænket, siger advokaturchef Lars Ole Pedersen.
Drengene blev trukket op på en scene ved en morgensamling, hvor de blev afklædt og iført sorte plastiksække. Det har været fremme, at skolelederen skulle have talt om at klippe drengenes tissemænd af.
Det hele bundede i, at alle på skolen som led i skolens julehygge skulle være iført nissehuer. Det var de to drenge ikke.
Lars Ole Pedersen ønsker over for Ritzau ikke at gå i detaljer med sigtelsens nærmere indhold. Han vil alene bekræfte, at der er tale om den episode, hvor drengenes bukser blev trukket ned, og at politiet også har set på forløbet op til episoden.
At der rejses sigtelse mod en person, betyder ikke, at han fra politiets og anklagemyndighedens side anses som skyldig. En sigtelse betyder, at den mistænkte opnår forskellige rettigheder, som er formuleret i retsplejeloven, for eksempel advokatbistand.
Sigtelsen vil blive opretholdt, så længe efterforskningen af sagen løber. Når efterforskningen er slut, vil anklagemyndigheden vurdere sagen, og hvis man mener, at der er grundlag for det, vil man rejse tiltale – hvis ikke bliver sigtelsen droppet.
En tiltalerejsning er udtryk for, at den mistænkte efter anklagemyndighedens opfattelse vil blive dømt i retten på baggrund af de foreliggende beviser. Opgiver man derimod sigtelsen, er det at betragte som en frifindelse.
/ritzau/
