48-årig mand død efter lejlighedsbrand på Amager


Arkivfoto


En 48-årig mand fra Amager i København er fredag aften død, efter at der opstod brand i hans lejlighed på fjerde sal på Brydes Allé, oplyser Københavns Politi.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Vi ved endnu ikke præcist, hvad der er sket. Men vi kan godt slå fast, at der ikke er foregået en forbrydelse, siger vagtchef Carsten Reenberg til Ritzau.

Der er muligvis tale om en brand, der er opstået på grund af rygning, men det skal politiets brandteknikere fastslå.

Ifølge politiet boede der ikke andre personer på adressen.

Mandens pårørende er ifølge politiet blevet underrettet.

/ritzau/