Bulgarsk statsborger anholdt: Satte skimmingudstyr på hæveautomat


Arkivfoto


Nordjyllands Politi har i går aftes kl. 19:40 på baggrund af en borgerhenvendelse anholdt en bulgarsk statsborger, som mistænkes for at have opsæt skimmingudstyr i hæveautomaten hos Spar Nord på Vestre Allé i Aalborg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Efter borgerhenvendelsen iværksattes en kort efterforskning, der kulminerede med anholdelsen, der foregik udramatisk. Den anholdte blev anholdt i umiddelbar forlængelse af gerningsstedet, og efterforskningen har tilvejebragt effekter forbundet med skimming.

Nordjylland Politi kan desuden oplyse, at den anholdte ikke – på det foreliggende grundlag – har nogen tilknytning til Danmark i øvrigt.

Den anholdte fremstilles onsdag den 18. februar 2015 i et lukket Grundlovsforhør ved retten i Aalborg med henblik på fængsling.