10 personer dømt i sag om hashsalg på Christiania


Politiaktion i Pusherstreet på Christiania d.13 marts 2014.
De 10 personer – tre kvinder og syv mænd – er tiltalt for at have handlet med i alt 1,8 ton hash.


Københavns Byret idømmer fængselsstraffe til alle 10 tiltalte i den første af seks sager om salg af hash på Christiania.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den højeste straf lyder på to år og ni måneder, mens den laveste straf er fængsel i et år og ni måneder. Seks af de tiltalte har fået straffe på to år og seks måneder.

De 10 personer – tre kvinder og syv mænd – er tiltalt for at have handlet med i alt 1,8 ton hash.

LÆS OGSÅ: Politimand anholdt i stor hashsag
LÆS OGSÅ: En hær af betjente ved byretten i København
LÆS OGSÅ: Politiaktion netop færdig: Masser af hash til salg i Pusherstreet
De 10 nu dømte personer har også fået konfiskeret enorme pengesummer, som retten mener, de har fået fra hashsalget.

Flere af dem får konfiskeret en million kroner, mens en får konfiskeret 500.000 kroner samt flere campingvogne, og en får konfiskeret 839.000 og 24 guldbarrer.

Sagen udspringer af, at politiet i en stor aktion kaldet operation “Nordlys” sidste år i marts anholdt op mod 80 personer for salg af hash og leverance af hash til Pusherstreet på Christiania.

/ritzau/