46-årig stukket i maven i sit eget hjem


Manden blev stukket i maven et endnu ukendt antal gange, og han er nu fløjet til Aalborg Sygehus, hvor lægerne behandler hans skader. Arkivfoto


En 46-årig mand er i livsfare efter, at han onsdag aften blev stukket ned i sit hjem i Bedsted i Thy, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Manden blev stukket i maven et endnu ukendt antal gange, og han er nu fløjet til Aalborg Sygehus, hvor lægerne behandler hans skader.

Kort efter skred politiet til anholdelse af en jævnaldrende kvinde, der i forvejen kender offeret. Samtidig anholdt politiet også en mand i sagen, fortæller vagtchef Bjarne Askholm.

– Den 46-årige blev stukket alvorligt i maven med en kniv. Og efter kort tids efterforskning fik vi anholdt de to personer hver for sig med kort tids mellemrum på forskellige steder i lokalområdet, siger han.

Begge vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke de nærmere omstændigheder omkring overfaldet på den 46-årige mand, understreger vagtchefen.

/ritzau/