Tabte kokain ud af lommen


Det viste sig at være 1,47 gram kokain han havde tabt. Arkivfoto


En 33-årig mand fra Sakskøbing var fredag klokken 23.35 på vej ind på baren Stuen 8 på Brovejen i Nykøbing, og da han skulle betale for entreen, røg der to små poser med hvidt pulver ud af hans lomme.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Medarbejdere på stedet anede uråd og tilbageholdt den 33-årige, indtil politiet kort efter ankom til stedet.

Det viste sig at være 1,47 gram kokain, han havde tabt, og stoffet blev beslaglagt, mens den33-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer