De to britiske statsborgere på 30 og 33 år vil mandag klokken 13 blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg. Briterne er sigtet for menneskesmugling. Arkivfoto
Da Syd- og Sønderjyllands Politi stoppede en britisk indregistreret Audi, sad der foruden to britiske statsborgere tre iranere og to irakere uden gyldige papirer.
De to britiske statsborgere på 30 og 33 år vil mandag klokken 13 blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg. Briterne er sigtet for menneskesmugling.
Politiet stoppede Audien på motorvejen ved Frøslev søndag eftermiddag.
Retsmødet mandag forventes at være åbent, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/