Dreng på otte år er blevet væk på Hovedbanegården


Politiet håber, at rejsende eller andre har set drengen og vil videregive deres iagttagelser. Arkivfoto


Politiet beder søndag om hjælp fra offentligheden til at finde en dreng på otte år.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han er sidst set på Københavns Hovedbanegård ved midnat natten til søndag.

– Han blev væk fra sine brødre, siger vagtchef i Københavns Politi, Lars Westerweel.

Drengen er Amine Meskini fra Marokko.

Han var blandt andet iført en grå hættetrøje og en turkisblå dynejakke, oplyser politiet.

Politiet håber, at rejsende eller andre har set drengen og vil videregive deres iagttagelser.

– Ham skal vi have fundet, siger Lars Westerweel.

– Han har ingen fast tilknytning til Danmark og har ikke noget lokalkendskab, siger vagtchefen.

Barnet taler arabisk og spansk.

Amine Meskini ser ud til at være ældre, end han egentlig er. Han er 152 centimeter høj, oplyser politiet.

/ritzau/