Task Force Pusherstreet beslaglagde hash for 116 millioner kroner


Hashprodukter til en omsætningspris på ca. 116 millioner kroner beslaglagt i forbindelse med Task Force Pusherstreet indsatsen i 2014. Arkivfoto


Task Force Pusherstreet beslaglagde 2,2 tons hash og skunk til en samlet værdi af cirka 116 millioner kroner, plus omkring 16 millioner kroner i kontanter på Christiania i 2014, viser en opgørelse fra Københavns Politi.

Like localeyes.dk på Facebook

Task Force Pusherstreet fra Københavns Politi skriver følgende i en pressemeddelelse:

LÆS OGSÅ: Politiet fandt joint-fabrik på Christiania
LÆS OGSÅ: Januar har været hård for Pusherstreet
LÆS OGSÅ: Politiet beslaglagde meget hash i Pusherstreet
Hashprodukter til en omsætningspris på ca. 116 millioner kroner beslaglagt i forbindelse med Task Force Pusherstreet indsatsen i 2014.
 
Københavns Politis Task Force Pusherstreet udsender i dag en oversigt over indsatsen for 2014. Det fremgår heraf, at der i løbet af 2014 blandt andet, er beslaglagt 2,2 tons hash og skunk, til en samlet værdi af ca. 116 millioner kroner, og herudover endvidere ca. 16 millioner kroner i kontanter.
 
Indsatsen mod den organiserede og åbenlyse hashhandel i Pusher Street på Christiania har siden starten af indsatsen i september 2012 været vedholdende og massiv. 2014 indsatsen har givet en stigning i beslaglagt kvantum hash og hashprodukter, men til gengæld et fald i sigtelser for overtrædelse af færdselslovens §54, der omhandler kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
 
“Vi er naturligvis tilfredse med indsatsen i 2014, både hvad angår den direkte indsats mod den organiserede og åbenlyse handel, men også stor tilfredshed med indsatsen på færdselsområdet, hvor vi har haft et kraftig fald i antallet af bilister, som kører i narkotikapåvirket tilstand i området omkring Christiania siger lederen af Københavns politis Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Torben Svarrer”.
 
Indsatsen mod købere, sælgere og leverandører af hash til den organiserede og åbenlyse hashhandel i Pusher Street, fortsætter ufortrødent i 2015, siger Torben Svarrer.
 
Således har personalet fra Task Force Pusherstreet i denne uge været i Pusher Street på beslagsaktioner 3 gange.
 
Tirsdag den 6. januar 2015, blev to mænd anholdt i en salgsbod, hvor der blev beslaglagt:
 
324 stk. joints
747,5 gram hash
744,5 gram skunk/hashmix
4 stk. hashmuffins
3 x hasholie
6800 svenske kroner
22.500,50 kr.
 
De to mænd blev løsladt efter afhøring.
 
 
Onsdag den 7. januar var personale fra Task Force Pusherstreet i opgave i området, og i forbindelse med assistance til en anden politienhed, lavede medarbejdere fra Task Force Pusherstreet et beslag fra en hashbod i Pusherstreet. En person blev anholdt og to andre undløb.
 
I boden beslaglagt:
62.2 gram hash
0,4 gram kokain fordelt i 6 baner
 
I forbindelse med den samlede aktion blev der yderligere beslaglagt.
689 joints
6.2 gram svampe
1,1 gram skunk
17 Hashkager
1,06 kg Pot
1.stk. CS gas
1. stk. enhåndsbetjent foldekniv og
54000 kr. i kontanter
 
Den anholdte mand blev løsladt efter endt afhøring
 
 
Fredag den 9. januar, var Task Force Pusherstreet igen på besøg i Pusherstreet. Denne gang blev der foretaget anholdelse af i alt 5 personer i alderen 20 til 53 år. De befandt sig alle i hashboderne i Pusherstreet. To mænd i alderen 33 og 35 år blev efter endt sagsbehandling løsladt til gaden.
 
De 3 andre mænd på 20, 35 og 52 år blev alle fremstillet i Dommervagten mhp. varetægtsfængsling. De er alle kendt for hashkriminalitet i forbindelse med Pusherstreet på Christiania. De 3 mænd blev varetægtsfængslet.
 
Ved aktionen blev der sikret hash fra i alt 15 boder.
 
Dagens samlede beslag:
 
4907, 3 gram
3008,2 gram skunk
610,7 gram hash mix
1655 joints
47.496 kr., omregnet til salg af ikke under 949,92 gram hash
238 stk. hashkager / muffins
20 stk. THC kaspsler
240,4 gram pot
260 ml. hash olie
2,9 gram ICE
2, 3 gram butter hash
5 euro, omreget til salg af ikke under 0, 75 gram hash.