Tragisk dødsulykke: To unge flygtninge kørt ned af toget


Drengene, som efter det oplyste er afghanske statsborgere, forsøgte angiveligt at komme til Norge, hvor den ene har familie.. Arkivfoto


Sagen efterforskes stadig. Det tyder fortsat på, at der er tale om en tragisk ulykke.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

De to personer som var tilstede på banelegemet var to drenge på henholdsvis 13 og 15 år. Den 13-årige er afgået ved døden som følge af togpåkørslen, mens den 15-årige ligger på hospitalet grundet kvæstelser efter et fald.

LÆS OGSÅ: To personer påkørt af tog: En er død – en anden kvæstet
Drengene, som efter det oplyste er afghanske statsborgere, forsøgte angiveligt at komme til Norge, hvor den ene har familie. Drengene blev ifølge den 15-årige på formentligt Københavns Hovedbanegård eller Dybbølsbro Station sat af toget, idet de ikke havde nogen gyldig rejsehjemmel til deres videre rejse. De begyndte herefter at gå langs banelegemet, hvor ulykken skete. Før i dag har de, efter det oplyste, ikke været i kontakt med de danske myndigheder.

Den 15-årige dreng har i dag på hospitalet søgt om asyl. Den Sociale Døgnvagt og Københavns Politis Udlændingekontrolsektion har nu den videre kontakt til drengen.