Mand og kvinde taget med kokain og en sabel


Arkivfoto


Politiets specialpatrulje rykkede mandag klokken 8.40 ud til en adresse i Stubbekøbing på grund af et tip om, at der blev solgt stoffer på stedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

På adressen, hvor der bor en 32-årig mand og en 32-årig kvinde, fandt betjentene 30,21 gram kokain, en peberspray og en sabel.

Den 32-årige mand blev sigtet for salg af stoffer. Hos den 32-årige kvinde fandt betjentene 0,51 gram kokain, og hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.