Forsvaret: Russisk militærfly nær Danmark


Forsvaret har ingen oplysninger om, at et passagerfly fra Kastrup fredag skulle have været i fare for at kollidere med et udenlandsk militærfly over Østersøen. Men man har bekræftet russisk militæraktivitet i området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det oplyser orlogskaptajn Jesper Duevang Rasmussen lørdag til Ritzau, efter at svenske myndigheder har oplyst om hændelsen, som fandt sted i svensk luftrum.

– Jeg kan bekræfte, at vi i går var ude med afvisningsberedskabet og identificere et russisk militærfly, fortæller orlogskaptajnen.

Afvisningsberedskabet består af F-16-fly, som hver dag er klar til gå på vingerne for at identificere uvedkommende fly og eventuelt jage dem væk, hvis de kommer for tæt på.

– Det russiske fly har på intet tidspunkt været i dansk luftrum, fortæller Jesper Duevang Rasmussen.

/ritzau/