To biler er kørt sammen, og to personer er blevet dræbt ved ulykken.
To personer har fredag morgen mistet livet i en trafikulykke nær Randers, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.
– Der er tale om to biler, der er kørt sammen, og to personer er dræbt, fortæller Marianne Morgen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.
Ulykken skete cirka klokken kvart i otte fredag morgen på Fårupvej i den lille by Nørbæk, som ligger nordvest for Randers.
– De to dræbte befandt sig i den samme bil, lyder det fra Marianne Morgen, som oplyser, at årsagen til ulykken skyldtes glat føre.
/ritzau/