27-årig fængslet for skud nægter sig skyldig


Den 27-årige mand nægter sig skyldig, men han har ikke kæret fængslingen til landsretten. Arkivfoto


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt en 27-årig mand med relationer til bandemiljøet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Den 27-årige er tirsdag blevet varetægtsfængslet indtil 18. december ved et grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Han er sigtet for at have affyret et skud med en revolver og dermed for at have forvoldt fare for andre og for ulovlig våbenbesiddelse 26. november fra en lejlighed i Skælskør.

LÆS OGSÅ: Mand med banderelationer anholdt efter skyderi
Skuddet var angiveligt rettet mod en 23-årig mand, der holdt i sin bil ud for lejligheden. Ingen blev ramt af skuddet.

Den 27-årige mand nægter sig skyldig, men han har ikke kæret fængslingen til landsretten.

Han nægtede dog at udtale sig i grundlovsforhøret.

Sagen efterforskes fortsat, og grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere detaljer i sagen.

/ritzau/