Modtog dødstrusler: Afstraffede sin kat og lagde billeder på Facebook


En britisk katteejer har fået dødstrusler efter hun lagde billeder på Facebook, hvor hun angiveligt afstraffede sin kat, fordi den havde spist af hendes pizza.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Tag et bad for at ’skylle’ pizzaen ned, din fede tøjte, lød status opdateringen fra katteejeren sammen med et billede af en transportkasse til katte, som var sat i et badekar med vand.

Det medførte en storm af hadefulde og forargede beskeder til katteejeren, som også modtog deciderede dødstrusler. Samtidig var der flere som offentliggjorde katteejerens privatadresse på de sociale medier.

Det hele førte til, at politiet og inspektører fra dyrevelfærdsorganisationen, RSPCA besøgte katteejeren.

– Vores inspektører har undersøgt sagen og tjekket kattens velfærd. De har også tale med personen involveret i episoden og givet dem råd og vejledning, lød det efterfølgende fra en talsmand fra RSPCA til South Wales Evening Post.

– Vi er taknemmelige at offentligheden gjort os opmærksomme på denne sag og vi kan forsikre alle om, at katten er uskadt, fortsatte talspersonen.

Statusopdateringen er efterfølgende blevet slettet fra Facebook, men kopier af den er stadig at finde på adskillige hjemmesider.