Rumænsk kvinde taget med 0,2 gram marihuana


Ved ransagning af den fandt politiet 0,2 gram marihuana tilhørende kvinden, som derfor blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Arkivfoto


Onsdag kl. 12.53 henvendte personale fra SuperBest på Skomagergade i Roskilde sig til politiet, fordi både personalet og kunder undrede sig over en mand og kvindes adfærd, ligesom de kunne mistænkes for tidligere at have begået lommetyveri.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet kørte til området med flere patruljer og fik kontakt med en 22-årig kvinde og en 26-årig mand begge fra Rumænien på Stændertorvet.

Politiet kunne med de foreliggende oplysninger ikke mistænke dem for lommetyverier eller lignende kriminalitet, men politiet fandt deres svenske bil i nærheden.

Ved ransagning af den fandt politiet 0,2 gram marihuana tilhørende kvinden, som derfor blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Stoffet blev beslaglagt som bevis og med henblik på destruktion, og kvinden betalte straks en bøde som afgørelse på sagen.