Nu skal bilen fyldes op: Benzinpriserne rammer laveste niveau i tre år


Arkivfoto


Tirsdag morgen rammer listeprisen på en liter benzin det laveste niveau siden januar 2011. Samtidig falder listeprisen på en liter diesel også.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det viser en opgørelse, som Spar Nord har lavet på baggrund af energiselskabet OK’s prisstatistik.

Ifølge chefanalytiker hos Spar Nord Martin Lundholm skal grunden til de lave benzinpriser findes i Mellemøsten.

I Saudi-Arabien er der sket et dramatisk øget udbud af olie, og det er med til at presse benzinpriserne i bund.

– Så længe vi har det relativt store udbud af olie i forhold til efterspørgslen, er der grund til at tro på, at priserne kan fortsætte på et lavt niveau, siger Martin Lundholm i en pressemeddelelse.

Prisen for en liter blyfri 95 er nu nede på 11,90 kroner per liter, mens man skal slippe 10,54 kroner for en liter diesel.

/ritzau/