Sorø: Anholdt for et større parti hash og stjålne computere


Arkivfoto


Politiets specialpatrulje foretog efter et tip torsdag formiddag klokken 10.55 ransagning af en adresse på Frederiksberg i Sorø.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Under ransagningen snusede politihunden Willy sig frem til 374,7 gram hash, ligesom fem stjålne bærbare computere, en halskniv og en peberspray også dukkede op.

Den 23-årige mand blev anholdt klokken 11.46 og sigtet for lov om euforiserende stoffer, for tyveri og for overtrædelse af våbenloven.