I tror, jeg er skør, men jeg er skabt til det her, sagde Nik Wallenda, inden han udførte vovestykkerne.
– Jeg har det fantastisk.
Sådan lød amerikaneren Nik Wallendas umiddelbare reaktion på et pressemøde, efter at den 35-årige vovehals søndag aften lokal tid havde gået på line mellem to skyskrabere i den amerikanske storby Chicago.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtOmkring 50.000 tilskuere overværede amerikanerens balancegang over den 138 meter lange wire mellem de to høje bygninger. Vovestykket blev udført uden sikkerhedsnet. Efter den første linegang trådte Wallenda ud på en 30 meter lang wire, der blev forceret med bind for øjnene.
– I tror, jeg er skør, men jeg er skabt til det her, sagde Nik Wallenda, inden han udførte vovestykkerne.
Det spektakulære stunt blev tv-transmitteret, men der var forsinkelse på signalet i tilfælde af, at Wallenda skulle falde ned.
Nik Wallendas tysk-fødte bedstefar Karl faldt i døden, da han i 1978 forsøgte at gå på line mellem to bygninger i Puerto Rico.
Ifølge den amerikanske avis Chicago Tribune har Nik Wallenda sat to rekorder ved vovestykket. Wallendas linegang var den højeste nogensinde, der blev udført med bind for øjnene. Samtidig havde wiren en hældning på 19 grader, og det er også rekord.
Den måske mest berømte linegang mellem to skyskrabere fandt sted i New York i 1974, da franskmanden Philippe Petit gik på line mellem tvillingtårnene i World Trade Center.
/ritzau/dpa