Dræbt af skud: Klub freder målmands trøjenummer


Arkiv foto. Landsholdsanføreren blev søndag skudt og dræbt af en gruppe røvere i kærestens hjem ved Johannesburg.


Skuddrabet på fodboldmålmanden Senzo Meyiwa ryster fortsat Sydafrika.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Landsholdsanføreren blev søndag skudt og dræbt af en gruppe røvere i kærestens hjem ved Johannesburg.

Som en måde at mindes og ære spilleren på meddeler Meyiwas klub, Orlando Pirates, at spillertrøjen med nummer 1 på ryggen for altid vil være spærret.

LÆS OGSÅ: Sydafrikansk landsholdsmålmand dræbt af skud
Drabet på Meyiwa er blevet et statsanliggende. Præsident Jacob Zuma har involveret sig i sagen, og han kræver, at politiet tager affære og gør alt i forsøget på at pågribe gerningsmændene.

To gerningsmænd tiltvang sig adgang til hjemmet, mens en tredje holdt vagt. Det kom til sammenstød mellem røverne og målmanden, der blev skudt i overkroppen og var død, da han senere ankom til hospitalet. Røverne slap væk med en mobiltelefon.

Meyiwa blev 27 år.

/ritzau/dpa