Arkivfoto
Efter et tip besøgte politiets specialpatrulje torsdag formiddag et hus i centrum af Slagelse, hvor der skulle være ulovlige stoffer.
Beboerne i huset var en 27-årig mand og en 19-årig kvinde, og der lå 56,5 gram hash på stuebordet.
Den 19-årige erkendte, at hashen tilhørte hende, og hun blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
I køkkenet fandt betjentene 134,2 gram hash, og den 27-årige blev anholdt klokken 12.02 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 27-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og blev løsladt igen klokken 15.03.