Stak af fra politiet og skød sig selv i skridtet


Arkivfoto


En 33-årig mand stak onsdag af fra politiet i Svendborg. Kort efter lød et skud, og den 33-årige var blevet ramt i skridtet, formentlig er han kommet til at skyde sig selv.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Fyns Politi blev onsdag ved 21-tiden kaldt til en adresse på Filippavej i Hundstrup ved Svendborg, da en bekymret borger mente at have hørt skud omkring adressen. Ved politiets ankomst traf man tre personer – en kvinde på 21 år fra Åstrup, en 33-årig mand fra Valby og en 57-årig mand, der bor på stedet.

Mens politiet forsøgte at få et overblik over, hvad der kunne være sket på stedet, undløb den 33-årige til nabohaven, hvorfra der kort efter lød et skud fra en pistol, som den 33-årige åbenbart havde på sig. Projektilet fra skuddet viste sig sidenhen at have ramt den 33-årige i skridtet.

Hvordan det lykkedes den 33-årige at ramme sig selv i skridtet er endnu ikke klarlagt.

Ved den efterfølgende ransagning af adressen kom yderligere to pistoler og et skapladt jagtgevær til veje. For så vidt angår de tre pistoler er der tale om kalibe. 22. Der blev samtidig fundet flere patronhylstre uden for ejendommen. Hylstrene skønnes umiddelbart at stamme fra kaliber 22 ammunition.

Politiet oplyser, at sagen ikke er banderelateret.