Børneorganisation: Børn helt ned til 10 år bytter sexbilleder via Snapchat


Modelfoto


Børn helt ned til 10 år laver og bytter sex-selfies via Snapchat lyder det fra den britiske børneorganisation NSPCC, som antager at så mange som 40 procent af alle unge mennesker har byttet billeder af seksuel karakter.

LÆS OGSÅ: Snapchat: Teenagere deler egne pornobilleder – nu er titusindvis lækket
LÆS OGSÅ: Ulovligt at opsøge Snapchat-hackede billeder
Udveksling af selfies af seksuel eller ligefrem pornografisk karakter, også kaldes ’sexting’ er blevet normalt blandt unge mennesker, lyder det fra NSPCC.

– De fleste unge ser ikke ’sexting’ som problematisk, men de er samtidig modvillige til at tale med voksne om det, fordi de er bange for at blive ‘fordømt’ eller for at billederne bliver taget, lyder det på organisationens hjemmeside.

Det er nemt at sende billeder via fx Snapchat, men problemet er, at de unge ikke kontrol nogen kontrol over, hvad der sker med billederne.

Det viser den seneste læk, hvor omkring 200.000 billeder og videoer angiveligt vil blive offentliggjort søndag via websitet 4Chan. Men det kan også være også være i mindre stil, hvor modtageren blot tager et screenshot af billedet og på den måde – trods at Snapshot sletter billedet – gemmer det til senere brug.

Dermed bliver de unge sårbare over for afpresning og mobning. NSPCC har således flere eksempler på unge, som er blevet afpresset fx til at levere flere seksuelle billeder, idet afpresserne har truet med at sende billederne til familie og venner.