Tyrkiets præsident: Kobani er ved at falde

Kurderne i den strategisk vigtige by Kobani, der ligger på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, er ved at have mistet kontrollen over byen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Sådan lyder advarslen fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der samtidig opfordrer til en fælles operation med landtropper for at få has på islamisterne fra Islamisk Stat.

- Terroren vil ikke slutte, med mindre vi arbejder sammen for en operation på landjorden. Der er gået måneder, men der er ikke opnået nogen resultater. Kobani er ved at falde, siger Erdogan i en tv-tale i den østlige tyrkiske by Gazaintep omkring 113 kilometer nordvest for Kobani.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten presser på med krav om at bevæbne kurdere
LÆS OGSÅ: TV fra Kobani: Kurdere kæmper hus for hus mod IS
Ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder er mindst 412 mennesker på begge sider blevet dræbt, siden Islamisk Stat indledte en større offensiv mod Kobani den 16. september.

/ritzau/AFP