Rødby: To anholdt for at smugle 14 flygtninge ind


Arkivfoto


Onsdag klokken 12.40 standsede politiets udlændingekontrolafdeling to biler i en rutinekontrol ved Rødby Færge. I hver af bilerne var der ud over føreren syv passagerer, som kom fra Syrien.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Da ingen af dem havde visum til Danmark, blev de sigtet for ulovligt ophold. Passagererne, syv mænd, tre kvinder og 4 børn, søgte asyl i Danmark i forbindelse med afhøringen.

Førerne af de to biler – en 43-årig tysk mand med palæstinensisk baggrund og en 44-årig palæstinenser med bopæl i Tyskland – blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

De fremstilles begge to torsdag i grundlovsforhør i retten.