Nakskov: Politiet fandt hash og kanonslag


Arkivfoto


Politiet foretog omkring midnat natten til onsdag en ransagning i en lejlighed på Riddersborgvej i Nakskov.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ved ransagningen af den 39-årige kvindelige beboers lejlighed, fandt politiet 51 gram hash og et kontantbeløb, hvorfor hun blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Senere onsdag morgen klokken 9.45 ransagede politiet efter et tip en lejlighed i naboopgangen på Riddersborgvej i Nakskov, hvor de fandt 0,4 gram hash og otte kanonslag samt lidt skunk.

Den 29-årige mandlige beboer blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt fyrværkeriloven. Han blev løsladt igen klokken 15.30.