Over 1000 anholdte i aktion mod organiseret kriminalitet


Foto fra Europol. Aktion “Archimedes”


Europæisk politi har foretaget over 1000 anholdelser under en 10 dage lang operation mod organiseret kriminalitet i Europa, oplyser Europol.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politioperationen har omfattet hele det europæiske kontinent og har været rettet mod både formodede menneskesmuglere, kokainbagmænd, våbenhandlere, biltyverier og fremstilling af kopivarer, oplyser talsmænd.

– Der er tale om den største koordinerede indsats mod organiseret kriminalitet, som nogensinde er set i Europa, siger Rob Wainwright, der leder den europæiske politiorganisation i hovedkvarteret i Haag.

Operationen, som havde navnet “Archimedes”, havde deltagere fra myndigheder og embedsmænd i 34 lande – deriblandt alle de 28 EU-lande samt Australien, Columbia, Norge, Serbien, Schweiz og USA.

– OVE 20.000 politifolk og sikkerhedskræfter var sat ind i aktionen. Anholdelserne blev foretaget i perioden den 15. til den 23. september.

Det tyske politis efterretningstjeneste spillede en central rolle som koordinator. Der var oprettet over 290 kontrolsteder på vejnettet og ved grænseovergange.

– Der blev anholdt 1027 personer. Der blev beslaglagt 599 kilo kokain og 200 kilo heroin samt 1,3 ton hash, siger Wainwright.

/ritzau/Reuters