Ringsted: Politiets specialpatrulje fandt syv gram hash og digitalvægt


Arkivfoto


Tirsdag kl. 13.06 ransagede specialpatruljen et opholdssted for en 22-årig mand fra Ringsted på grund af mistanke om bl.a. besiddelse af euforiserende stoffer.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ved ransagning fandt politiet ud over ca. 7 gram hash og en digitalvægt også nogle nye skrabelodder fra Danske Spil samt en del SIM-kort og et taletidskort fra et telefonselskab.

Den 22-årige, der ikke var til stede, blev senere kontaktet af politiet, der sigtede ham for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Når politiet har undersøgt, hvor skrabelodderne samt SIM-kortene og taletidskortet stammer fra, kan den 22-årige måske risikere yderligere sigtelser.

Hashen og digitalvægten blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere konfiskation og destruktion.