Menneskesmugler taget i Rødby Havn


Arkivfoto


Onsdag lykkes det politiet to gange, at fange menneskesmugler i Rødby Havn, som kom med færgen fra Tyskland.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Onsdag klokken 16.16 bad kontrolgruppen fra SKAT om politiets assistance til indrejsefeltet ved tysklandsfærgen i Rødby Havn, idet de havde standset en hollandsk registreret bil med i alt otte personer, som ikke var i besiddelse af gyldig rejselegitimation.

Politiet konstaterede, at der var tale om to mandlige menneskesmugler på henholdsvis 30 og 43 år og en syrisk familie bestående af mor og far samt fire børn.

De to menneskesmugler blev anholdt og sigtet for menneskesmugling, den syriske familie, der søgte om asyl i Danmark, blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

Onsdag aften klokken 22.55 standsede SKAT igen en hollandsk registreret bil med fem personer i indrejsefeltet i Rødby Havn og bad om politiets assistance.

Politiet konstaterede, at der i bilen sad en mandlig 34-årig hollandsk statsborger, som førte bilen, og fire syriske mænd – alle uden gyldig rejselegitimation.

De blev alle anholdt, og den hollandske statsborger blev sigtet for menneskesmugling, mens de fire syriske mænd blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.