89-årig udsat for tricktyveri: Mand med lille dreng ringede på døren


Arkivfoto


Fredag den 12. september kl. 17 blev en 89-årig mand udsat for tricktyveri i sit hjem på Rødovrevej.

En mand og dreng ringede på hans dør og bad om lov til at komme ind. De ville skrive et navn og telefonnummer ned og have noget vand.

Da den 89-årige rejste sig for at hente vand stjal de kontanter fra hans pung. De skyndte sig at stikke af og beskrives som:

A: Udenlandsk mand, ca. 45-årig, ca. 180 cm høj og slank af bygning. Han havde kort sort hår og var velklædt.

B: Dreng, ca. 10 år, ca. 150 cm høj og slank af bygning. Han havde sort kort hår og var velklædt.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.