Midt- og Vestjyllands Politi skraber bunden – igen …


Midt- og Vestjyllands Politi er landets langsomste


Midt- og Vestjyllands Politi har slået sin egen tidligere bundrekord som den politikreds, der er længst tid om at rykke ud i hele landet. Det viser Rigspolitiets opgørelse over de gennemsnitlige responstider for politikredsene i et svar til Folketingets Retsudvalg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Fra det øjeblik hvor vagtcentralen modtog et alarmopkald gik der i første halvår af 2014 i gennemsnit 10 minutter og 22 sekunder inden politiet nåede frem til gernings- eller skadesstedet. Det er knap et minut langsommere end i 2013.

Forskellen på den hurtigste og den langsomste politikreds er knap tre et halvt minut. Hurtigst er Østjyllands Politi med en responstid på lige godt 7 minutter.

Rigspolitiet har siden 2007 målt, hvor hurtig politiet er til at rykke ud, når det brænder på.

Her er politikredsenes gennemsnitlige udrykningstid for det første halvår af 2014:

– Østjyllands Politi: 07.07

– Københavns Vestegns Politi: 07.17

– Sydøstjyllands Politi: 07.26

– Syd- og Sønderjyllands Politi: 08.47

– Fyns Politi: 09.15

– Nordsjællands Politi: 09.39

– Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: 09.48

– Nordjyllands Politi: 10.00

– Midt- og Vestsjællands Politi: 10.04

– Bornholms Politi: 10.06

– Midt- og Vestjyllands Politi: 10.22