Politiet efterlyser 12-årig dreng fra institution ved Aarhus


Politifoto af den forsvundet 12-årig Moses


Politiet i Aarhus er på udkig efter en 12-årig dreng ved navn Moses Nkole.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Han boede på institutionen Bøgholt, som ligger på Grøndalsvej i Viby, men forsvandt lørdag den 23. august efter klokken 23 om aftenen, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Det formodes, at Moses Nkole har fået hjælp til at undløbe og søger tilflugt hos familie her i Aarhus, skriver politiet.

– Det kan ligeledes ikke udelukkes, at Moses Nkole med familiens hjælp vil blive ført ud af landet til Frankrig, hvor noget af familien er bosiddende, lyder det videre.

Institutionen, hvor drengen bor, er et specialpædagogisk døgntilbud til børn og unge i alderen 6-18 år med udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme og lignende vanskeligheder.

Den 12-årige beskrives af politiet som 145 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han har mørk hud og sort, kortklippet og kruset hår.

/ritzau/