Politiet efterlyser gerningsmand til groft forsøg på voldtægt


Arkivfoto


Nordjyllands Politi efterlyser vidner samt gerningsmand til et groft forsøg på voldtægt begået 29. august 2014 kl. 04.23 i det centrale Aalborg.

Like localeyes.dk på Facebook
Voldtægtsforsøget skete i Gråbrødregade i Aalborg, idet en gerningsmand trak en forbipasserende kvinde ind i baggården til Algade 8.

Efter et par minutter løb gerningsmanden dog fra stedet.

Gerningsmanden signalement er:

Mand, arabisk af udseende, lysebrun i huden, ca. 25 år, 170 – 175 cm høj, alm. af bygning, sort kort hår, markeret kæbeparti. Iført åbenstående sommerjakke/skjorte m/lange ærmer, t-shirt, shorts til lige under knæene og joggingsko.
Gerningsmanden flygtede ad Gråbrødregade mod syd og ad Algade mod øst kl. ca. 04.30.

”På overvågningsvideoen kan vi se en kvinde gå ad Gråbrødregade i Algade og gå mod øst forbi H&M, umiddelbart før gerningsmanden stikker af i samme retning. Denne kvinde vil vi gerne tale med,” siger politikommissær Henrik Staal fra Nordjyllands Politi.