Der er udbrudt brand hos virksomheden Daka på Kronjydevej 8 i Assentoft øst for Randers. Det oplyser Østjyllands Politi i en beredskabsmeddelelse.
Branden udvikler røg, der kan være sundhedsskadelig, hvis man indånder den, og derfor skal borgerne i området gå indenfor.
Advarslen vedrører borgere inden for Grenåvej – Kronjydevej – Kristrupengvej og Romaltparken i Romalt eller personer, der har opholdt sig i røgfanen.
Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.
Daka er en virksomhed, der afhenter døde dyr og forarbejder dem til animalske biprodukter.
/ritzau/