Søsterduel: Venus får ram på Serena for første gang


Storesøster Venus Williams fik lørdag ram på lillesøster Serena Williams for første gang siden 2009.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Venus Williams vandt semifinalen ved Rogers Cup i canadiske Montreal med 6-7, 6-2, 6-3 over verdensetteren Serena Williams, som i kvartfinalen vandt over Caroline Wozniacki i tre tætte sæt.

Det var kamp nummer 25 mellem Williams-søstrene. Trods nederlaget fører Serena Williams, som er forsvarende mester i Rogers Cup, fortsat den indbyrdes duel med 14-11.

I søndagens finale møder Venus Williams enten polske Agnieszka Radwanska eller russeren Ekaterina Makarova.

/ritzau/