Efterlysning: To-årig pige er forsvundet fra institution


Nordjyllands Politi efterlyser en to og et halvt-årig pige, der er forsvundet ved et naturområde ved Dorrelundsvej i Brøndum ved Hobro.

Like localeyes.dk på Facebook

Pigen var på udflugt med sin institution, da hun klokken 10.45 forsvandt. Hun er mørk i huden og var iført en lys top og sandaler.

Politiet vil gerne tale med føreren af en sølvfarvet varebil, der er set i området omkring klokken 10.30, skriver politiet på Twitter.

Tirsdag eftermiddag er politiet er på stedet med hundevogne, og en helikopter flyver over området for at lede efter pigen.

Landmændene i området bliver bedt om at standse deres mejetærskere, da pigen kan være gået ind på kornmarkerne, oplyser politiet.

/ritzau/