Røver med splatterpistol: Truede sig til cigaretter på tankstation


En ung mand truede sig efter midnat til en større beholdning af cigaretter på en nordjysk tankstation.

Like localeyes.dk på Facebook

Politiet fik anmeldelsen om røveriet mod en Shell-tank på Danmarksgade i Frederikshavn klokken 01:16.

– Manden viftede med en splatterpistol og fik udleveret cirka 30 pakker cigaretter. Derefter løb han fra stedet, siger Michael Hestrup Jensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Røveriet er optaget på videoovervågning, og politiet har også et nogenlunde signalement af gerningsmanden: Der er tale om en dansker på cirka 20 år og 170 centimeter høj. Han bar hvide camouflagebukser, sort trøje med ordet “Obey” påtrykt i hvidt samt en rød kasket.

/ritzau/