Politiet afbrød hashhandel i Slagelse


Onsdag klokken 13 kom politiet kørende i Herrestræde i Slagelse, og betjentene så to mænd og en kvinde stå ved stien mod Sct. Pedersgade, og det så ud som om, der foregik en slags handel.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Den blev dog ikke til noget, for betjentene blandede sig for at finde ud af, hvad der reelt foregik.

Det viste sig, at den ene mand – som er 26 og fra Næstved – havde 47 gram hash på sig, mens de andre ikke havde ulovlige stoffer.

Den 26-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.49.