Hashbilist moonede betjentene


En 18-årig bilist blev anholdt for kørsel i påvirket tilstand. Da han kort efter blev løsladt, trak den unge mand bukserne ned og moonede betjentene.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet standsede tirsdag klokken 17.15 en 18-årig mand fra Nakskov i Vejlegade i Nakskov. Den 18-årige virkede påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Efter at der var blevet taget en blodprøve af den 18-årige i lægehuset i Søllested, blev han løsladt. Men vel ude på gaden igen, valgte den 18-årige at trække bukserne ned og vise sin bare bagdel til betjentene. Han blev derfor anholdt endnu en gang og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Den 18-åriges bror – en 23-årig mand fra Nakskov – som også var på stedet, råbte en række ukvemsord af betjentene, og han blev sigtet for at tale grimt til politiet.