23-årig sigtet for hashsalg


En 23-årig mand fra Hvidovre blev mandag klokken 11 anholdt på området ved Grønnegades Kaserne i Næstved.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

To betjente fra politiets specialpatrulje havde umiddelbart forinden set den 23-årige på området, hvor han solgte hash til to personer.

De to blev kort efter standset og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og det ene gram hash, som de begge havde på sig, blev beslaglagt som bevis.

Den 23-årige havde 10 joints og 12 gram hash, og han blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Han blev løsladt igen klokken 13.20.