Pædofil-dømt mand: Misbrug af hormoner og steroider førte til misbrug af datter


Det var misbrug af hormoner og anabolske steroider, som førte til, at en ellers normal 40-årig mand kom ud i overdreven sexafhængighed og i sidste ende begyndte at misbruge sin fem-årige datter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det fremgår af dommen fra Helsingør ret, som faldt i sidste uge, hvor den 40-årige mand blev idømt en fængselsstraf på et år og otte måneder.

Den 40-årige mand beskrives som en velfungerende mand, som er opvokset i et normalt, velfungerende og stabilt hjem.

Han har erkendt, at han i en periode misbrugte dopingmidler, herunder anabolske steroider. Det skete ifølge den 40-årige selv i forbindelse med hans styrketræning. Ved domsfældelsen fik den 40-årige konfiskeret 60 testosteron ampuller, 3 viamax piller og 12 Azicen piller.

Den dømte mand oplyste i retten, at han gik fra et normalt sexbehov til en hyperseksuel adfærd i løbet af 2004. Herunder havde han bl.a. været sin kone utro, haft et stort forbrug af netporno, ligesom han havde haft en mængde seksuelle forbindelser til kvinder, som han fandt på nettet samt et misbrug af børnepornografi.

Overfor retten forklarede den 40-årige mand, at han ikke i dag kan genkende sig selv, og at det var misbruget af hormonpiller der gjorde, at hans grænser langsomt blev rykket.

Misbruget af den fem-årige datter skete i tiden fra december 2013 til januar 2014.

Den 40-årige mand blev dømt for seks gange at have blottet sit erigerede lem for datteren og et tilfælde af kønslig omgang af anden karakter end samleje med pigen.

Politiet fandt desuden billeder af den fem-årige pige på den 40-årige mands computer og mobiltelefon, der var tale om fem billeder, som i øvrigt også var blevet delt med andre.

Den 40-årige blev også fundet i besiddelse af billedmateriale samt video af børn under 18 år som har samleje med voksne, materialet var fremstillet som voldtægt.

Den 40-årige mand var hverken sindssyg, påvirket af alkohol eller af euforiserende stoffer, da overgrebene fandt sted, det lød konklusionen på i den retspsykiatriske udtalelse.

Den 40-årige erklærede sig skyldig ved Retten i Helsingør, og var forinden ikke kendt med seksuel kriminalitet.

Udover fængselsstraffen er den 40-årige mand også blev dømt til at betale en erstatning på 20.000 til sin datter.