Flere unge kriminelle skal til at arbejde ulønnet for Kriminalforsorgen i deres fritid.
Sådan lyder udmeldingen fra justitsminister Karen Hækkerup (S), efter at Straffelovrådet har gennemgået reglerne for samfundstjeneste.
– Samfundstjeneste retter sig primært mod førstegangskriminelle. Vi vil gerne forhindre, at flere kommer ud i kriminalitet, og man lærer jo typisk ikke noget godt af at komme i fængsel, siger ministeren.
Straffelovrådet, der blev nedsat af den borgerlige regering i 2009, afleverer fredag sin betænkning. Rådet foreslår blandt andet, at samfundstjeneste fremover skal gives til forbrydere, der får domme for forbrydelser som simpel vold.
Traditionelt har tanken været, at samfundstjeneste hovedsageligt skulle anvendes overfor forbrydere, der får domme for berigelseskriminalitet som indbrud.
Men ifølge Straffelovsrådet bør der lægges vægt på, hvor grov forbrydelsen har været, og ikke hvilken type forbrydelse der er tale om.
– Det vil betyde, at flere får samfundstjeneste i stedet for en almindelig dom. Men det er klart, at forbrydelser som vanvidskørsel, voldtægt og rockerkriminalitet aldrig vil blive mødt af samfundstjeneste. Der er stadig tale om den milde grad af skalaen, siger ministeren.
Karen Hækkerup afviser, at øget brug af samfundstjeneste vil betyde, at de kriminelle slipper billigere.
– Man skal se på, hvad man får ud af det. Hvis vi gerne vil forhindre, at der kommer flere ofre, gælder det jo om at holde især unge ude af kriminalitet. Vi ved, at der er bedre chancer, hvis de får samfundstjeneste, siger hun.
Tidligere på måneden konkluderer en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, at risikoen for at begå ny kriminalitet falder med 15 procent, når forbrydere dømmes til samfundstjeneste i stedet for fængsel.
Straffelovrådets rapport bliver sendt i høring i efteråret. Derefter vil justitsministeren fremsætte et lovforslag.
/ritzau/
