Kunstner vækket af fem maskerede klatretyve


En 45-årig mand fik natten til onsdag en særdeles ubehagelig overraskelse, han blev vækket af fire til fem maskerede mænd, som var trængt ind i hans atelier på anden sal.

Like localeyes.dk på Facebook

Episoden skete natten til onsdag på Maglemølle i Næstved.

Her lå den 45-årige kunstner og sov i sit atelier, som ligger i anden sals højde. Pludselig blev han vækket ved, at fire til fem maskerede mænd trængte ind.

Gerningsmændene blev tilsyneladende overrasket over, at den 45-årige befandt sig i atelieret. De skyndte sig at flygte.

– De er formentlig flygtet over taget til en anden bygning. De nåede ikke at stjæle noget, lyder det fra politiet.