Brian Sandberg til Se og Hør: Time for Payback


Bandidos-rockeren Brian Sandberg har pusset en advokat på Se og Hør. Det er kommet frem, at rockeren er blandt de 86 kendte personer, som ugebladets tys-tys-kilde har overvåget.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Jeg fik et opkald fra BT, som kunne fortælle mig, at mit navn står på den famøse liste, over de 86 personer, som Se og Hør har overvåget, skriver Brian Sandberg på Facebook.

Men her stopper Brian Sandbergs problemer ikke. Han kan ikke bruge sin sædvanlige advokat, Michael Juul Eriksen for han er nemlig også advokat for tys-tys-kilden. Brian er derfor blevet tvunget til at kontakte en ny advokat.

– Min advokat er jo forsvarer for idioten som er “Tys-Tys” kilden, så jeg har måtte kontakte en anden som skal køre sagen for mig, skriver Brian Sandberg på Facebook.

Bandidos-rockeren er ikke i tvivl. Han vil ikke finde sig i at blive overvåget af Se og Hør.

– Det er Time For Payback..!, skriver Brian på Facebook.