Adskillige store straffesager om økonomisk kriminalitet ligger stille hos politiet i et år eller mere, fordi der mangler efterforskere eller ledige anklagere.
Det fremgår af de seneste rapporter om statsadvokaternes kontrol med politi og anklagemyndighed.
I næsten alle politikredse er der tunge sager om skattesvig, underslæb, bedrageri og andre forbrydelser, som ikke behandles i 12 måneder eller længere.
Flere initiativer er sat i værk for at få tempoet i vejret. Men der skal mere til, lyder det fra Statsadvokaten i København, som fører tilsyn med seks af landets 12 politikredse.
– I forbindelse med tilsynet har vi konstateret, at området overordnet ikke behandles tilfredsstillende, siger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich.
– Efter min opfattelse bør man lokalt sætte flere ressourcer af til økonomisk kriminalitet. Men i sidste ende er det en lokal beslutning i politikredsene, siger hun.
I nogle politikredse mangler man folk med specialviden, vurderer vicestatsadvokat Michael Møller Hansen hos Statsadvokaten i Viborg, der har tilsynet med landets seks øvrige politikredse.
– Her er man ikke i stand til at løfte opgaven, hverken med hensyn til efterforskning eller juridisk behandling, siger han.
– Det er et spørgsmål om ressource-allokering og om kompetencefordeling, siger Michael Møller Hansen.
Samtidig gør han opmærksom på, at enkelte sager bliver gamle, fordi de simpelthen er vanskelige.
En af de forsvarsadvokater, der har stor erfaring med økonomiske sager, er Kåre Pihlmann.
– I en tid med bandekrig og gigant-sager mod hashmiljøerne, ligger økonomiske sager meget lavt i bunken, vurderer han.
Udsagnet underbygges af statsadvokaternes seneste årsrapporter, som Ritzau har fået aktindsigt i.
Samtlige større sager om organiseret kriminalitet i Københavns Politi og i Nordsjællands Politi får et OK-stempel. Derimod er der i de to politikredse “ingen betydelig fremdrift” i i alt 99 tunge sager om økonomisk kriminalitet.
Sneglefarten betyder, at vidner glemmer, forsvinder og dør, ligesom bilag går tabt, påpeger advokat Kåre Pihlmann.
I nogle tilfælde slipper bedragere for at komme i fængsel. Domstolene kan give rabat i straffen, når en sag har ligget død i længere tid.
/ritzau/
