Ekstra krydderi på strandturen: Hvidhajer på vej mod danske farvande


Intet er sikkert, men alt peger i retning af, at det store rovdyr hvidhajen i nær fremtid svømmer rundt ud for de danske kyster, skriver metroxpress.

Like localeyes.dk på Facebook

Det mener kurator og dyreafdelingsleder på Den Blå Planet Lars Olsen.

Klumpfisk og andre fisk fra Middelhavet, hvor hvidhajen eksempelvis holder til, er nemlig begyndt at finde vej til de danske farvande, så hvorfor ikke hajen, spørger han:

– Man mener at have set en hvidhaj i England, så måske er den her allerede, men bare ikke blevet observeret?

LÆS OGSÅ: Utrolig video: Elitesoldat bliver angrebet af haj
LÆS OGSÅ: Eks-bokser tæver haj på flugt
Lars Olsen understreger dog, at der vil være tale om enkelte strejfere og ikke en decideret bestand.

På Kattegatcentret deler man Lars Olsens teori om hvidhajens mulige indtog. Især ny viden om hvidhajer, som man har erhvervet sig inden for de seneste 10 år ved at sætte sendere på de store fisk, viser, at de kan bevæge sig over voldsomt store afstande.

– Vi har set hvidhajer, der er svømmet 10.000 kilometer fra Sydafrika til Australien, så vi ved, at de kan tilbagelægge store afstande. Så hvis det handler om, at de skal svømme fra Middelhavet, det nordlige Portugal eller den skotske østkyst, hvor der kun er 600 kilometer til Danmark, så er det jo ingenting, siger Rune Kristiansen, der er havbiolog og kurator på Kattegatcentret, til metroxpress.

Han advarer mod at lade sig påvirke af film som “Dødens gab” i den forbindelse:

– Som badegæst har man intet at være bange for, og man gør klogere i at rette fokus på badesikkerheden, da der er langt flere, der dør af at drukne end af hajangreb.

LÆS OGSÅ: Kvinde tævede inkasso-haj med stegepande